Efter en veloverstået studiestarfest torsdag den 2. september med Duné, var tiden kommet til to, i forhold til Duné, veteraner i dansk musik. Mew udgav deres første album i 1997, mens Kashmir’s Travelogue udkom da drengene i Duné stadig gik i vuggestue. Klientellet lørdag aften havde da heller ikke problemer med at skulle vise ID for at få en kold Albani.

Efter det lovende odenseanske band Gunn havde holdt publikum lune, kunne Mew for alvor skrue op for varmen. Generelt er Hellerup-bandet en visuel fantastisk oplevelse. Dette stod dog i baggrunden, da solen endnu ikke var gået helt til ro. Dermed spillede det sædvanlige lysshow ikke nogen stor rolle. En ting, der dog ikke stod i baggrunden, var Jonas Bjerres yderst sublime sangstemme og et meget velspillende band. Mew  leverede fremragende versioner fra hele deres bagkatalog, hvis man da lige ser bort fra A triumph for Man. Især numre som 156, Snowbrigade, Special, Am I Wry, No og Repeaterbeater står skarpt i erindringen efter en god time i et dejligt gensyn med et af landets absolut bedste bands.

Jonas Bjerre har en stemme hvis lige man skal langt uden for landets grænser for at finde. Sammen med resten af bandet skabte han en fantastisk lydkulisse for pladsen ved bryggeriet.

Efter Mew sluttede af, faldt mørket på, og sammen med mørket faldt graderne betragteligt. Og det kunne ses på mange af de flere tusinde mennesker, der tydeligvis havde glemt at sommeren officielt sluttede d. 31. august. Kulden blev dog kort, og kunne kun mærkes indtil Kasper Eistrup & co med vanlig sikkerhed indtog scenen lidt over 21.

Kashmir har siden midten af halvfemserne været hyppige gæster på den odenseanske livescene, og det er heller ikke så underligt, for publikum elsker Kashmir, og Kashmir elsker publikum. Og det er en varme, der kan mærkes. Næste år kan Kashmir fejre 20 års jubilæum som band, hvilket der ikke er mange rockbands i Danmark, der kan gøre efter. Siden 1994 har Kashmir udgivet 6 albums, og hvis man lige ser bort fra Cruzential var de alle repræsenteret i aftenens sætliste.

Lad det være sagt med det samme: Kashmir er et helt igennem fantastisk liveband og har da også flere hundrede koncerter på CV’et, og det kan høres. Alle numre spilles med stor sikkerhed, og Kasper Eistrups stemme er langt fra brugt op - rent faktisk bliver han bedre og bedre. Dertil kommer hans helt igennem fremragende evner på en guitar. Det er ikke tilfældigt, at David Bowie har arbejdet sammen med gruppen, og Roger Waters havde Eistrup til prøve for år tilbage.

Det mest ærgerlige ved en sådan koncert er, at man altid står bagefter og kan komme i tanke om i hvert fald en håndfuld sange, man gerne ville have hørt, men som der ikke er fundet plads til på sætlisten. Dog er der ingen tvivl om, at klassikeren Leather Crane fra debutalbummet stadig har en særlig plads i mange fynske rockhjerter. Man skal ikke dvæle i fortiden, men det havde nu været et frisk pust med flere af de “go’e gamle”.

Dobbeltkoncerten med Mew og Kashmir var fremragende måde at slutte sommeren. En reklame i øjeblikket hedder Tak Rock, og herfra skal lyde en tak til Mew og Kashmir og tak til vejrguderne for at holde tørt og vindstille - Tak !

*****~ (5/6)

Et stort tillykke til vinderne af Alphabeat konkurrencen:

Mette Sørensen

Morten Burcharth

Lucas Bendtsen

Karina Sørensen

Vinderne har fået direkte besked på mail

Vinderne af julekonkurrencen om en kasse Blålys til julefrokosten blev:

Lau Ostenfeldt

Jesper I. Olsen

Dennis Jacobsen

Karina Kroghave

Niels Møller

Tillykke og god jul herfra!

The Raveonettes var tilbage i Odense i aftes med nyt album i bagagen. Et album der med sin mere poppede tilgang satte sit præg på forventningerne til koncerten. Var støjen forsvundet?  Nej, faktisk overhovedet ikke, det var rock ‘n’ roll fra start til slut, og tak for det.

Sune Rose Wagner og Sharin Foo virkede yderst veloplagte, da de åbenede koncerten med det næsten Psyched Up Janis klingende nummer “Gone Forever” fra det nye album “In and Out of Control”. Og så var årets koncertoplevelse på Posten ellers skudt i gang med et brag, om end Sune Wagners sangstemme forsvandt lidt i støjen ind til lydmanden fik justeret niveauerne. “Gone Forever” blev efterfulgt af “Do You Believe Her”, “Veronica Fever” og “Bowels of the Beast” fra den konceptstramme og dystre debut “Whip it On”, hvorefter stemningen blev igen lysere på numre som “Bang!”, “D.R.U.G.S.” og “Heart of Stone”. Setlisten var generelt yderst velvalgt og tilrettelagt, så der var en rød tråd i oplevelsen, hvilket bandet understregede på fantastisk vis, da Sune Wagner helt solo på scenen spillede “Little Animal”, hvorefter Sharin i et suverænt modsvar til Sunes sang overtog scenen alene med nummeret “Oh, I Buried You Today”. Der var en unik energi mellem bandets medlemmer, hvilket Sharin Foo også udtrykte “Det her er det fedeste band, vi  nogensinde har turnéret med” inden hun satte sig bag trommerne og spillede og sang på nummeret “The Beat Dies” i ren Moe Tucker stil med pauker (red. Moe Tucker var den kvindelige trommeslager i kultbandet “The Velvet Underground”). Publikum var ligesom bandet også ovenpå, da hverdagen først lige var rystet ud af hoved og krop og salen sydede, da Sune og Sharin bankede  ”Love In a Trashcan” udover scenekanten.

The Raveonettes satte en tyk streg under deres enorme potentiale denne aften. Deres sangstemmer klinger simpelthen fantastisk både sammen og hver for sig, og der er en coolness og attitude over dette band, der løfter dem langt udover den danske stjernehimmel.

Det eneste man kunne ønske sig mere af denne koncert var: mere!    

Med fare for at skulle udvide vores barometer med en Albanikrone mere på et senere tidspunkt, skal The Raveonettes have seks med på vejen.

Bedømmelse:****** (6/6)

(billedet stammer fra Jens Unmacks optræden i april)

Det er omkring et halvt år siden Jens Unmack sidst stod på scenen på Posten i Odense. Da han i slutningen af april spillede solo, var der ikke mange der havde fundet vej til det odenseanske spillested. Anderledes så det ud en kølig regnfyldt fredag aften.  Køen der strakte sig langs Østre Stationsvej beviste, at Love Shop stadig har en plads i mange fynske hjerter.

En oplagt Jens Unmack og en mindst lige så oplagt Henrik Hall tog som de mest fremtrædende imod publikum i et næsten fyldt Posten ( da alle efterhånden var kommet igennem garderoben og havde fundet vej til den store sal). Love Shop har en lang række hits, og langt de fleste var repræsenteret. Det betød også at der var et dejligt genhør med Love Shop klassikere som Love Goes On Forever, Copenhagen Dreaming, Kræmmersjæl,  Fuck min Højdeskræk og mange, mange, mange andre.

Henrik Hall har rundet de 60 år, alligevel var den altid velklædte alderspræsident som vanligt fyldt med energi og viste det på fornemmeste vis. Sammen med Unmack beviste Hall at Love Shop bestemt stadig kan være med og uden problemer kan give den fuld gas i små to timer.

I “gamle dage” var Love Goes on Forever som regel et ekstranummer, men i aftenens koncert var klassikeren allerede indlagt efter de første par numre. Så allerede efter de tre første numre var der grobund for en stor omgangs fællessang på Posten. Hvis det var for at sikre at publikums stemmer var varmet op, havde det udne tvivl den rette effekt.

Udover denne lille detalje var alt stort set ved det gamle. Selv det det store dannebrogsflag der udgjorde det som bagtæppe, og generelt var det som et være 5-6 år tilbage i tiden.

Hvilket både var godt og skidt, for lige så dejligt som det var at genhøre Love Shops glimrende bagkatalog, lige så lidt fornyelse var der plakaten. Love Shop er tilbage, men måske en smule på autopilot. Dog er jeg ikke i tvivl  om at Jens Unmack & Co. kan være klar til overtage styringen hvis det skulle blive nødvendigt.

Det var åbenbart ikke tilfældet denne fredag aften.  Derfor endte aftens koncert efter undertegnedes overbevisning også med at blive en gedigen og robust manifestation af Love Shops åbenlyse kvaliteter, uden for alvor vise det fulde potentiale.

Bedømmelse:****~~ (4/6)

Fem billetter, det var i følge Magtens Korridorer hvad der manglede at blive solgt for at koncerten kunne betegnes som udsolgt. Det betød samtidig, at lige i underkanten af 1000 mennesker havde fundet vej til Østre Stationsvej 35, fredag den 13. Og til trods for datoen, var der ikke meget uheld over en koncert der forløb præcis som den skulle. Ingen uheld, men heller ingen overraskelser.

Koncerten bød på den anseelige mængde hits Magtens Korridorer har disket op med gennem de sidste snart fem år. Deres første hit kan dog dateres noget længere tilbage. Allerede i 1996 havde Johan Olsen & Co et hit med Hestevisen om hesteluderen Anne Grethe, der med hjælp fra Tæskeholdet blev en lille landeplage. Det rigtige gennembrud kom dog først i 2005 da albummet Friværdi blev udsendt. Og det var da også sange som Nordhavn Station og Pinic på Kastellet der udover Hestevisen vakte mest jubel blandt det overraskende modne publikum.

Magtens Korridorer har spillet på alle scener lige fra fredagsbarer på KU til Orange Scene på Roskilde. Ingen scene er for stor, og ingen er for lille. Denne fredag aften virkede det også som at scenen på Posten var som skabt til bandet der indtog Odense i vanlig selvsikker stil.

Johan Olsens stemme er ganske enkelt imponerende. Hvordan manden overhovedet kan snakke er dog lidt et mysterie, for han bruger hele sit stemmebånd og synger som om det var den sidste koncert hver eneste gang.

Der var plads til mange sange fra Milan Alle, hvilket der også blevet taget godt imod, men det er stadig sangene fra de første albums der vækker den største begejstring. Generelt havde hele bandet dog et godt greb om den fynske hovedstad, der velvilligt lod sig charmere af et veloplagt band. Bandet kvitterede da også med at inviterede hele publikum, til at blive en del af bandet.

Dog kan man undre sig over, at der var omkring et halvt hundrede personer der var villige til at give omkring 200 kr for en billet, men havde mest travlt med at snakke højlydt under hele koncerten. Længe leve ytringsfriheden..

Bedømmelse:****~~ (4/6)

Dennis Fjellerup

Tine Knudsen Larsen

Jack Karsten Hansen

Maria Frida Mühlenhaus

Karsten Nillerup Knudsen

Vinderne har fået direkte besked på mail.

Tillykke herfra og god koncert!

Vinderne af konkurrencen om 2 stk. billetter til Nephew d. 30. oktober på Posten blev:

Dennis Malling

Tone Larsen

Simon T. Hansen

Maria Duerlund Nielsen

Nikolaj Hamdrup

Vinderne har fået direkte besked på mail.

Tillykke herfra og god koncert!

Lørdag den 10. oktober bød Posten på fodbold og Malk de Koijn. Begge dele udviklede sig til en regulær folkefest. Danmark spillede den afgørende VM Kval kamp mod de evige arvefjender fra Sverige. I dagens anledning havde Posten klogeligt valgt at rykke Malk de Koijn koncerten en times tid. Kampen blev vist på storskærm til stor glæde for os fodboldfans. Med sit langskud lagde Jakob Poulsen grundstenene for Danmarks videre færd ved VM i Sydafrika, og hævede samtidig stemningen på Posten, som nu i den grad var klar til at modtage Malk.

Koncerten har været ventet med spænding i flere år. Lige siden Malk de Koijn gik på pausen for en del år tilbage, har fans over hele landet hungret efter endnu en koncert. Lørdag den 10. oktober gik dette ønske i opfyldelse for det odenseanske publikum.

Der var naturligvis komplet udsolgt, og omkring 900 fans var klar til feste med De Rigtige MC’Coys. Af ukendte årsager blev alle de spændte fremmødte dog tvunget til at vente til klokken blev 22.45 inden Malk de Koijn entrerede scenen. Hvorfor der skulle gå næsten en time fra slutfløjt af landskampen skal være usagt, men dog et irritationsmoment, især for dem der var mødt op kl. 20, og ikke havde nogen interesse i fodbold.

Da tonerne til den nye Malks Toback bragede ud gennem højtalerne var alt dog tilgivet og festen kunne begynde. Den dybe basog den enorme højlydte velkomst fra Posten kunne få de små hår til at rejse sig på selv den mest garvede koncertgænger.

Malk de Koijn leverede et brag af et show hvor store hits som Fåkt op i Skalle, Jim Daggerthuggert, De rigtige MC´Coys, Jernskjorten, Jagt, Vi tar Fuglen på dig, og så videre fremkaldte ekstrem jubel blandt de tydeligvis meget dedikerede fans. Alt i mens kom der små Bikstok referencer og afslutninger. Samtidig beviste Tue Track ved flere lejligheder at han på ingen måde har glemt hvordan en ægte DJ føler sig hjemme på en scene.

Å ÅÅ Mæio lukkede og slukkede og folk kunne råbe og skrige, hvis der skulle være noget de ikke var kommet af med i løbet af den halvanden times tid Malk havde haft kontrol over scenen. For kontrollen var helt og holdent i Malk’s hænder.  I deres storhedstid var Malk de Koijn kendt for at være blandt landets absolut bedst live orkestrer, og en kold lørdag i Odense beviste de, at de ikke har glemt, hvordan man leverer et formidabelt show.

Malk de Koijn har altid haft en trofast og loyal fanskare og denne aften beviste de at de bestemt ikke er glemt.

Bedømmelse:*****~ (5/6)

Hvad du ønsker skal du få!

Det som enhver fan altid drømmer om, det gør Figurines nu muligt, de lader nemlig deres fans være med til at bestemme, hvilke sange de ønsker Figurines skal spille live. I november giver bandet tre koncerter i Danmark, hvor publikum altså har mulighed for at præge setlisterne. Nærmere bestemt gæster Figurines Kulturmaskinen og Odense d. 27. november.

Figurines har i denne omgang fokuseret på at spille nogle få koncerter på mindre, mere intime spillesteder. For at gøre koncerterne helt unikke, har gruppen altså valgt at inddrage publikumsønsker, og hvis du vil have indflydelse, skal du bare skrive en mail til bandet på top5@figurines.dk med dine fem favorit Figurines sange. 

Læs anmeldelsen af Figurines koncert til Kansas City Live

Læs mere om tid og sted på albani.dk

Køb billet til koncerten på Kulturmaskinen her

Besøg Figurines på Myspace.com