”…da vi hørte vi skulle spille i København og Århus fredag og lørdag og så slutte minituren af med Odense søndag aften tænkte vi straks at det ville blive op ad bakke, men I har proved us wrong!”

På en lun forårs søndag aften valgte mange dedikerede fans at droppe de obligatoriske cafebesøg og den uundgåelige pleje af tømmermænd med kaffe på de mange vestvendte terrasser byen over for at opleve det anmelderroste danske ”verdensnavn” Veto. Dette faktum at magasinet, som i aftenens anledning fremkaldte de helt rette associationer til undergrunds klubber i verdens metropoler, var proppet med folk i god stemning… og så på en søndag, var også det første der faldt frontfiguren Troels Abrahamsen for øje : ”…da vi hørte vi skulle spille i København og Århus fredag og lørdag og så slutte minituren af med Odense søndag aften tænkte vi straks at det ville blive op ad bakke, men I har proved us wrong!” Lød det taknemligt fra den karismatiske kabelviklende forsanger første gang han adresserede publikum.

Det var, Troels Abrahamsens ord til trods, tydeligt at dette var tredje aften i træk på fulde knald for de fem fyre på scenen. Den ellers vanvittigt kontrollerede forsanger lød lidt rusten i stemmen, hvilket til tider faktisk tilførte den hårdt markerede gående mod mekaniske musik, et helt nyt element, et ekstra livligt pust. Tempoerne, og især, de ellers veltilrettelagte overgange mellem de enkelte numre, synes også at bære et præg af et småbrugt band. Særligt trommeslager Mads Hasager og bassist Jens Skov Thomsen havde vidt forskellige idéer om hvordan groovet skulle placeres, kraftigt understreget af at Jens Skov undervejs spillede synthesizer i stedet for bas og disse numre var præget af større homogenitet i lydbilledet.

De første ca. 40 minutter af koncerten bar præg af Veto’s meget distinkte lydbillede som har nået danskerne med radiobaskere som “You Say Yes, I Say Yes”. Det var en udsøgt fornøjelse at blive draget ind i Veto selvskabte univers af unik indierock krydret med finurlige synth lyde som ikke kan undgå at få den ældre del af publikum til at tænke tilbage til det klassiske Super Mario spil til Game Boy’en. I dette lydbillede har Veto formået at skabe at dragende auditivt eventyr som gang på gang overrasker publikum med uforudsete lumske finter, og i denne del af koncerten fungerer de enkelte medlemmer af bandet klart bedst, og især Mads Hasager’s innovative trommespil (for her er virkelig tale mere om spil end blot at ligge et beat) tiltrækker sig gang på gang opmærksomhed.

“Når alt dette er sagt så er der ingen tvivl om at Veto er med til at skabe nye standarder for lyden i dansk musik, der skulle bare bruges mere energi på at fastholde og videreudvikle Deres eget særprægede lydbillede i stedet for at ligge sig op af en Clubbing tendens…”

Efter dette knækker koncerten så over, og her tager Veto’s flirt med minimal techno og house over… fuldstændigt over. Til de henrykt dansende hardcore fans bliver nu leveret adskillige trancelignende numre i træk, og det eneste der vidner om at lyden ikke blot stammer fra en dj på en hvilken som helt indre københavnsk insted der lørdag efter lørdag vender de samme plader, er Mads Hasagers legende tilgang til f.eks. det klassiske off-beat hi-hat løft, som bliver vendt og drejet og vendt tilbage igen, mens resten af bandet koncentrerer sig om at få lyden langt væk fra Deres tidligere univers. Dette er bedst eksemplificeret ved at guitarist David Krogh Andersen i denne del af koncerten bruger mere tid på dansende at plukke højthængende æble end på at spille på sit instrument. Når alt dette er sagt så er der ingen tvivl om at Veto er med til at skabe nye standarder for lyden i dansk musik, der skulle bare bruges mere energi på at fastholde og videreudvikle Deres eget særprægede lydbillede i stedet for at ligge sig op af en Clubbing tendens som indenfor de nærmeste år vil falde tilbage til en subkulturel genre igen, og hvor står Veto så hvis de fortsat ønsker at sælge plader til den brede befolkning?

“Den opmærksomme koncertgænger vil have noteret sig at den interaktion der var mellem medlemmerne i bandet begrænsede sig til ca. 30 sekunders pumpen halvvejs igennem koncerten…”

Crowdpleasing er der intet i vejen med, men når den leveres efter et så særpræget og dragende univers som blev præsenteret for publikum denne søndag i Odense de første 40 minutter, kommer det til at virke som uovervejet fornærmelse af de fans der elsker de musikalske spidsfindigheder Veto også er garant for. Veto har så småt oparbejdet sig et ry som et godt live navn, men denne aften var det nærmest kun Troels Abrahamsen som syntes at have det godt på scenen. Den opmærksomme koncertgænger vil have noteret sig at den interaktion der var mellem medlemmerne i bandet begrænsede sig til ca. 30 sekunders pumpen halvvejs igennem koncerten, så den eneste måde hvorpå Veto kan betegnes som en energibombe live d. 19/4 i Odense er hvis man kun har det klassiske billede af en indadvendte emo kunstner som referenceramme.

Alt i alt dejlige momenter men også en del skuffelser man som publikum fik serveret af Veto. Et af aftenens lysende højdepunkter var da også opvarmningsbandet WhoMadeWho som fritstillet for forventningens pres gik uimponeret og meget MEGET lidt selvhøjtideligt til værks i matchende heldragter med deres moderne udgave af surf/disco blandet op med habilt vokalt arbejde og formidabelt hårdtslående beats.