Nintendo punk med fynske rødder klar med debutalbum
06. maj 2009 af Jesper Larsen | Postet i Foto & Video, Musik generelt, Nyheder
“…vil jeg bringe en advarsel til dem, der lige skulle have købt det “nye” Ronan Keating album til mors dag, mod Transmission Low, for det her det er råt!”
Københavnerbandet Transmission Low med rødder i Svendborg er pladeaktuelle d. 8. juni med debutalbummet “Trash Disco”. Selv mener bandet, at deres musik lyder som 80′er Nintendo punk, og jeg er da også tilbøjelig til at give dem ret. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det band går deres egne veje, når det gælder om at udforske og skabe lydbilleder. Transmission Low har tidligere spillet i Odense for et par år siden sammen med det odenseanske band Wrong Side Of Vegas, og mon ikke de kigger forbi igen inden længe, når de skal rundt i landet med deres nye album.
Inden du klikker på linket til musikvideoen til deres 1. single, vil jeg gerne bringe en advarsel til dem, der lige skulle have købt det “nye” Ronan Keating album til mors dag, mod Transmission Low, for det her det er råt!