Manden bag Xzibit

08. maj 2009 af Bjørn Kryger  |  Postet i Backstage, Interviews  |  2 Comments

casper1

Efter en veloverstået koncert med hip hop ikonet Xzibit, fik vi lejlighed til at snakke med en af arrangørene bag koncerten Casper Lechner Petersen, der sammen med Mette Winther driver det Københavnske booking- og koncertbureau Evil Beauty, som sammen med Posten var hovedmændene bag den fantastiske koncert. Dagen efter koncerten fangede jeg Casper for at høre hans mening om et par dage i selskab med Xzibit.

Hvordan vil du beskrive den netop overståede koncert? ”Utrolig fed, det var fedt det hele. Og måske netop fordi det ikke var i København, blev det hele lidt mere fedt. Hvis man havde lavet noget lignende i København, havde der været risiko for, at det var druknet lidt i mængden af tilbud, så alt i alt var det bare super fedt”.

Der var godt med mennesker, måske ikke helt udsolgt, men det kan vel stadig betegnes som en succes?Absolut, jeg ved ikke, om vi havde forventet, der ville blive helt udsolgt. Det var trods alt en onsdag og med billetter i den dyre ende, så vi er bare sindssygt glade for, at så mange valgte at dukke op og støtte op omkring en rigtig fed koncert”

Hvorfor valgte Evil Beauty at afholde koncerten lige netop i Odense og ikke på Vega i København eller Train i Århus? ”Der er altid tilbud til københavnerne og det nye Posten, og ikke mindst de nye mennesker på Posten, gør det ekstremt godt. Posten beviste overfor os og overfor alle de fremmødte, at de var virkelig godt gearet til at holde et brag af en hip hop fest, og vi håber på at kunne samarbejde mere med dem i fremtiden.”

Ja, koncerten blev, som de fleste nok er klar over, holdt på Posten. Hvordan var samarbejdet med dem: ”Det gik over alt forventning. Morten og Thomas var meget professionelle omkring alle facetter, og det hele forløb bare upåklageligt. Ikke mindst det nye backstageområde var en succes blandt vores optrædende kunsterne. Alle følte sig godt behandlet, og der var gode forhold for alle - både Xzibit og hans slæng og opvarmerne Jeppe Rapp og Sicknature.”

I har før med stor succes lavet Volbeat på Amfiscenen ved Brandts. Vil I lave flere koncerter i Odense, og hvad kan vi forvente?Vi vil helt sikkert rigtig gerne lave meget mere i fremtiden. Vi håber, at denne kan være med til at bane vejen for masser af koncerter i fremtiden. Vi har nogle rigtig gode kontakter ikke mindst med Posten og Albani. Derudover har vi også et godt socialt netværk i og med, at jeg jo personligt er fra Fyn, så det er fedt at kunne være med til pludselig at præge den odenseanske musikscene. I København arbejder vi meget med metal, så det er da ikke utænkeligt, at der kunne komme mere af det i fremtiden. Men dem, der laver metal i Odense i øjeblikket, gør det også super godt. Generelt arbejder vi konstant på højtryk for at finde nye spændende navne. Uden at nævne nogen navne kan jeg da godt afsløre, at vi allerede nu har kontakt til flere amerikanske hip hop navne, men det er jo sådan noget, der nogen gange trækker ud. Og nogen gange går det bare super stærkt, så vi må se, hvad fremtiden bringer, men vi kommer helt sikkert med flere koncerter til det fynske. Især nu hvor Posten for alvor har meldt sig på banen med nogle utroligt kompetente personer, der er lidt mere villige til at prøve noget nyt end Posten var førhen.”

For at vende lidt tilbage til det odenseanske aspekt: Hvorfor tror du, at stort set alle hip hop koncerter her i landet foregår i København og nogle enkelte i Århus? Har Odense sovet i timen, eller er de andre bare hurtigere? Det er ikke fordi de andre er hurtigere. Ofte er det bare mere sikkert at lave en koncert i København, da der jo bare bor langt flere mennesker. Derfor er det ikke så svært at finde 5-800 mennesker, der vil se noget. Måske kan man godt sige, at Posten eksempelvis har sovet lidt, men de er nu i den grad vågnet op og har meldt sig ind i kampen, og vi fik jo vist, at det sagtens kan lade sig gøre. Derfor håber jeg og tror på, at vi i fremtiden vil se flere rap-kunsternere fra udlandet i Odense”.

Og vi kommer jo ikke udenom aftenens hovedperson Xzibit. Du tilbragte et døgns tid med ham inden koncerten. Hvordan var han? ”Jamen, han er virkelig super cool. Jeg har hørt Xzibit i mange år og elsker hans musik, derfor var det selvfølgelig lidt mærkeligt pludselig at rende rundt i Odense City med ham.

Men han var fuldstændig nede på jorden, et ikon med begge ben på jorden. Det var perfekt at arbejde sammen med ham, der var ingen stjernenykker. Og så var det bare fedt, at han tog sig tid til at se byen. Vi var på Cafe Kræz og rundt i byen tirsdag aften. Det meste af onsdagen gik vi også rundt i byen, blandt andet var  vi i en jagt- og fiskeriforretning, hvor Xzibit købte den hat, han havde på, da han gik på scenen. Super fed person.”

I var ude og fiske onsdag morgen kl 7, hvor kom den ide fra? Typisk forbinder man ikke Xzibit med en fiskestang? Jamen, det startede faktisk allerede i bilen fra lufthavnen, hvor vi hentede ham, og han begyndte at spørge om, hvad han kunne fordrive tiden med, og da jeg selv er ivrig lystfisker, foreslog jeg det. Han var straks helt med på ideen, da han selv fisker meget hjemme i Californien. Egentlig snakkede han om Christiania, da han havde været der for mange år siden. Vi forklarede ham dog, at tiden nok var lidt en anden nu, end sidst han var der. Og så ville han egentlig hellere fiske, så vi tog en tur tidlig onsdag morgen. Der var dog desværre ingen fisk, der bed på, men det var sgu en meget speciel oplevelse.”

”Og nu tror jeg, jeg vil tage ud og fiske et par timer efter et par hårde, men fede dage. Jeg har brug for at slappe lidt af. For selvom Xzibit er en fed person, så kræver det lidt at være på i så mange timer.”

Og sådan sluttede samtalen med Casper, som jeg håber på snart at kunne bringe mere med, hvis Evil Beauty igen skulle stå bag noget musik i Odense. 

xfish

Læs anmeldelsen af Xzibit koncerten her

 

Kommentarer

  1. karolina siger:

    juli 10th, 2009at 9:25 pm(#)

    kommer hn noge sinde til odense igen for det var en vild fed koncert

  2. bjørn siger:

    juli 13th, 2009at 12:57 pm(#)

    Jeg håber det i hvert fald meget.. For ja, det var en vild aften…

Skriv en kommentar


Albani på bloggen

Vi blogger, fordi vi gerne vil invie jer i vores univers. Vi synes Fyn har en masse spændende at byde på, ikke mindst på musikscenen, som har oplevet en kæmpe opblomstring de senere år. Vi blogger, fordi vi gerne vil høre om jeres oplevelser og meninger, så vi kan holde fingeren på pulsen.

Vi ses på bloggen!

Nyhedsbrev

Modtag de seneste nyheder om livemusikken på Fyn, nye vilde konkurrencer og VIP events.






Du kan altid afmelde dig igen, ved at klikke på "afmeld" linket i bunden af vores nyhedsmails.

Kontakt Albani

Du kan kontakte redaktøren bag denne Weblog på følgende andresse:

Albani Bryggerierne
Tværgade 2
5000 Odense C
Tlf: 65 48 75 00

Kontakt redaktionen per e-mail
kontakt@a-blog.dk